» Forside

» Brugerliste
» Fan Art (NYT)
» Fan Fiction
» FAQ
» Forum
» HC Leaders?
» Hvem er vi?
» Leksikon
» Magisk Omregner
» Profeten
» Spil Online




Forumoversigt
Dirty little secret... Off Topic Blaise 18:01
Udfordringer ... Fan Fiction Chamilia Black 06:12
Anbefal JERES Fan... Fan Fiction Iateyou 22:05
Share sjove citater/episoder... Off Topic Linda Rawen 15:54
Nyt Site ... Diagon-Alley.dk GR 22:01
Pottermore ... Bøgerne Generelt LadyMarian 13:10
Anbefal ... Fan Fiction Thessa 21:14
vis 10 | 20 | 30 | 40 | 50 | 60 | 70 | 80 | 90 | 100 | 150 | 200 | 250 | 300 emner

Fan Fiction Oversigt

Nyeste Kapitler | Mest læste | Bedst vurderede

Nyheder

Pottermore Afsløring

J.K. Rowling har idag holdt pressemøde, hvor hun afslørede hvad Pottermore.com kommer til at handle om:

Du kan se, hvad det hele handler om, ved at klikke ind på pottermore.com og klikke på videoen oppe til venstre.
Jeg kan kan kun sige, at jeg glæder mig til det vi kommer til at opleve, men jeg vil ikke afsløre det her, klik ind og se filmen selv og skriv derefter en kommentar her på siden, så vi ved hvad du synes om det fantastiske nye.
Sandberg | 23.06.2011 | Kommentarer (10) |

The Golden Cup frigivet

Som overskriften siger, så er The Golden Cup frigivet.

Hvad er The Golden Cup
The Golden Cup er afløseren til House Cuppen, som mange var rigtig glade for, dengang det eksisterede. Men House Cuppen og The Golden Cup er ikke det samme, slet ikke.

The Golden Cup er et udfordringsspil, hvor en bruger kan udfordre en anden bruger i en omgang "Hvem kan svare korrekt på flest spørgsmål og eventuelt vinde guld fra den anden bruger."

Eksempel på hvordan man udfordrer en anden bruger:
Gå til det nye site:http://diagon-alley.dk/v3/
Find den bruger du vil udfordre.
Først skal brugeren være tilføjet til din venneliste.
En ven tilføjes og så snart vennen har godkendt denne tilføjelse, vil du få muligheden for at udfordre denne.
Klik på brugeren igen og klik på udfordre.

Sæt spillet op ved at vælge antal spørgsmål der skal besvares, hvor lang tid man har til at svare på hvert spørgsmål, hvilke bøger spørgsmålene kan omhandle og hvor meget guld der skal spilles om.
Send udfordring.

Når udfordringen er sendt bliver du videresendt til en side med aktive udfordringer.
Når udfordringen er accepteret, vil du kunne se den på denne side.

Man kan starte besvarelsen af spørgsmål når man vil, men når man er gået til et spørgsmål, så vil tiden startes og man skal svare inden tiden er udløbet.
Når begge spillere har besvaret alle spørgsmål vil udfordringen blive afsluttet og derefter blive vist under afsluttede. (kan findes i menuen).

Spil om Guld:
Man kan spille om guld, dog ikke mere end en bruger har.
Hvis man spiller om for eksempel 10 guld, så kan man dog kun få udbetalt 9 af dem, da 10% af det man spiller for, vil blive lagt over i en jackpot pulje. Der trækkes 10% både fra den udfordrede og udfordreren.
Så spiller man om 10 guld og vinder, så får man kun 8 guld udbetalt.

Jeg håber I kan lide dette nye spil og at det vil få gang i noget mere aktivitet på siden.
Vær opmærksom på, at lige nu er det faktisk kun The Golden Cup der virker fuldt ud på den nye side. Man kan indtil videre ikke poste i forummet eller poste kommentarer fra siden, men dette vil blive introduceret meget snart.

Med spillet skulle I dog gerne have noget at få ventetiden til at gå med.
Enjoy.

Når jeg frigiver nye funktioner på det nye site, vil man kunne læse om det på forummet i tråden Nyt Site .
Sandberg | 08.03.2011 | Kommentarer (1) |

Ny Server

Hejsa allesammen,

Så er Diagon Alley flyttet til nye servere. Endda over to gange.
Grunden til, at det tog så lang tid er lettere kompliceret. Det faldt sammen med jeg flyttede, stoppede med at arbejde og at den første host jeg valgte var total ubrugelig.
Men nu skulle der være styr på det.

Jeg sørger for, at alt kommer til at virke tilfredsstillende over de næste dage, men jeg har en lille overraskelse.

Jeg er gået igang med et nyt og meget simpelt design til siden. Der bliver fjernet en del funktioner og tilføjet nogle nye. Alt i alt kommer siden til at blive omkodet helt, men med så godt som alle informationer fra den gamle side indbygget i det nye.

Jeg regner med, at have beta versionen af det nye design klart i weekenden.
Beta versionen vil ikke indeholde alt, men fra starten af kun Forum og Fan Fiction. Så kan alle komme med deres input til hvad der skal gøres anderledes og bedre.

// Sandberg
Sandberg | 02.02.2011 | Kommentarer (9) |

Her slutter 1. Del

Vær opmærksom på, at hvis du ikke vil vide hvor 1. Del af Harry Potter and the Deathly Hallows bliver delt, burde du ikke læse videre!

Så er de første anmeldelser af Deathly Hallows Part 1 landet, og de er generalt positive. Filmen scorede 81% på hjemmesiden Rotten Tomatoes baseret på 16 anmeldelser.

Engelske The Daily Telepgraph gav også filmen en positiv modtagelse og roste især filmens special effects, men skrev også at "det er en smule skuffende, at man skal vente til næste sommer før vi får slutningen at se."

Men ikke alle anmeldelser var lige gode.

Guardian gav filmen 2 ud af 5 stjerner.

Og hvor slutter 1. Del så? Nogle gættede måske rigtigt og andre gjorde ikke.

Lige efter Dobbys død; Harry begraver husalfen på stranden, efter han blev dolket af Bellatrix. Helt til sidst, slutter filmen med, at Voldemort åbner Dumbledores grav og tager Oldstaven.
Mentos | 15.11.2010 | Kommentarer (11) |

Forsalg til Deathly Hallows

Nedtælling til den første halvdel af afslutningen har passeret de tre uger, og der kommer flere, flere klip og interviews i forbindelse med filmen.
Mange har ventet på at kunne købe billet til filmen, og det kan de fra i morgen, tirsdag d. 2. november, kl. 12.00.

Det sker på kino.dk til at starte med. Og går man efter kommentarerne på nettet, tyder det på, man skal være hurtigt, hvis man vil se filmen på premieredagen.
Vektor | 01.11.2010 | Kommentarer (5) |

Galleri Comicart-udstilling: Harry Potter Event

Nu kan du se de originale værker til de danske Harry Potter-bøgers omslag.

Illustratoren Per Jørgensen står bag alle omslagene til de danske udgivelser af Harry Potter-serien. De vil nu blive udstillet i galleriet Galleri Comicart i Hillerød. Der vil du få muligheden til at se skitserne, bagsiderne og de færdige malerier, samt andre værker, han har lavet.

Det er første gang Per Jørgensen udstiller sine værker.

Han er også kendt for andre bogomslag, bl.a. fra Annika Thors serie om to jødiske wienerpiger, som sendes til Sverige under Anden Verdenskrig. Det første bind blev udgivet i 1998 under titlen ”En Ø i Havet”.

Galleri Comicart er [Hele nyheden]
Mentos | 30.10.2010 | Kommentarer (2) |

J.K Rowlings besøg i Danmark

Som tidligere fortalt på siden, var J.K. Rowling på besøg i Danmark i tirsdag, nærmere bestemt i Odense. Dette var i forbindelse med den årlige Harry Potter Festival, og nogle heldige børn fik da også mulighed for at tilbringe et par timer med hende. Derudover var der pakket af folk, som ønskede en autograf, uden for begivenhederne.

Hun startede dagen med at modtage H.C. Andersens Litteraturpris, og hendes takketale kan ses på tv2.dk

Tidligere på efteråret blev interviewet med hende og Oprah sendt på amerikansk tv. Dette interview kan findes på YouTube:
1. del , 2. del , 3. del , 4. del [Hele nyheden]
Vektor | 21.10.2010 | Kommentarer (3) |

Ingen Potter i 3D

Oprindeligt skulle første del af den sidste Potter-film udgives i 3D i biograferne, men det er nu blevet droppet, udtaler Warner Bros.

De fortæller, at der ikke har været tid nok til en ordentlig 3D-konvertering, der kunne opfylde de høje kvalitetsstandarder. Filmene vil dog stadig blive vist i 2D.

Del 1 får premiere 18. november. Del 2 forventes dog stadig at blive klar i 3D til næste sommer, når den får premiere.
Mentos | 09.10.2010 | Kommentarer (11) |

Trailer for Deathly Hallows Part 1

Så blev traileren for første del af den syvende og sidste film endelig offentliggjort.
Som de fleste nok ved, er den sidste af filmene i serien delt i to dele. Og første del har premiere om mindre end to måneder.

Traileren indeholder mange nye klip fra den kommende film, også klip fra hovedscenerne, heriblandt: Ministeriet og dets nye dagsorden, brylluppet, de 7 Potter, Professor Dumbledore (på forskellige måder), Lord Voldemort og dødsgardisterne, Lovegoods hus og Trioen i forskellige situationer.

Den er lige over 2 minutter lang, og kan findes flere steder. Den officielle sider har flere visningsmuligheder.
Vektor | 23.09.2010 | Kommentarer (9) |

Rowling besøger Odense

Den 19. oktober vil J.K. Rowling som den første nogensinde modtage H.C. Andersen litteraturprisen og kommer i den forbindelse til Odense. Selve prisoverrækkelsen finder sted i Odense koncerthus, hvor Odense symfoniorkester spiller musik bl.a fra Harry Potter filmene. Billetter til koncerten og prisoverrækkelsen kan nu købes bl.a. gennem Odense Symfoni eller Fyensbilletten.

HCA litteraturprisen gives til forfattere, hvis forfatterskab har ligheder med H.C. Andersen, for at hylde hans indflydelse på litteratur i hele verden. Læs mere om HCA litteraturprisen her.

Samtidig med prisoverrækkelsen afholder Odense bibliotek igen i år Harry Potter Festival fra den 18. til 20. oktober. Tirsdag den 19. kl 12.30 vil Rowling læse højt ved et arrangement rettet mod børn i alderen 8-14 år. Det vil ikke være muligt at forudbestille billetter til dette arrangement, men billetter kan købes på Odense Hovedbibliotek fra lørdag den 18. september kl 10.01. Læs mere på Odense biblioteks hjemmeside.
Prokyon | 04.09.2010 | Kommentarer (8) |

Øvrige Nyheder

Clémence Poésy i ny film Mentos 25.08.2010
Deathly Hallows på Comic-Con 2010 Vektor 25.07.2010
Rupert Grint i Top Gear Sandberg 12.07.2010
Mere fra Deathly Hallows Vektor 09.07.2010
Ny plakat til DH-filmen Mentos 03.07.2010
Endnu en trailer klar Mentos 29.06.2010
The Wizarding World of Harry Potter Vektor 20.06.2010
Første trailer klar Mentos 07.06.2010
Hogwarts-settet i brand Mentos 26.03.2010
Ingen Oscar til HBP Mentos 10.03.2010
vis alle nyheder
Design & Code by Sandberg | © Diagon Alley . dk since 2005
Original Characters are owned by J.K. Rowling

Log Ind ( NY ) glemt adgangskode?